Pyh en hård weekend, har bare knoklet derud af med speciale. Ja fik mig da også denne blog og fik da set min familie. MEN har faktisk været rigtig flittig. Jeg skal nemlig ud og lave interviews til mit speciale, og det har jeg ikke prøvet før. Jeg har jo en pædagogisk baggrund, og der har jeg ikke lavet egen empiri. Nu læser jeg så en cand mag overbygning, og mangler de fleste almene akademiske discipliner
Så nu må jeg springe ud som interviewer og ikke som Oprah eller Clemens fra Dr2, som ellers er fine journalistiske forbilleder, men ud fra grundbogs-biblen "Interview" af Steinar Kvale. Den har jeg så tygget mig igennem her i weekenden, og lavet mig de vildeste didaktiske overvejelser, og beskrevet alt fra etik til måden jeg vil optage på. De rigtige interviews skal laves på torsdag og fredag, men i dag kom så af to hold, i alt 4 gode veninder, som uden betænkning havde sagt ja til at øve interviewene igennem med mig. Alle havde forberedt sig, og var klar til at fortolke mine spørgsmål i mange retninger, således at jeg kan få mig et overblik over, hvad der venter mig, når det for alvor går løs.
Føler mig træt hertil aften, men også glad! -Glad fordi det gik rigtig godt med interviewene. Jeg føler mig også varm, varm om hjertet over så søde veninder, som gider komme i deres fritid trods de alle har småbørn, fuldtid, hus og have at se til. Alligevel kom de alle i dag og hjalp mig.
Så jeg er heldig, glad og meget træt her til aften.
Tak søde piger....
Klem L.
mandag den 10. marts 2008
søndag den 9. marts 2008
Pay it forward
Ja nu bliver andet indlæg i min blog så en smule lommefilosofisk. For min blog startede jo som en direkte konsekvens af Louise´blog, og derefter blev det til min egen blog og min egen overspringshandling.
Herefter er diskussionen så gået på om en blog kan give den konsekvens, at læserene ledes i fordærv. Så det synes jeg så lige jeg vil bruge mit næste indlæg på at diskutere...
På den ene har vi Louise tanke om at hendes blog skulle have påvirket mig i en retning, således at mit speciale ikke bliver lavet (ja og verdens freden bliver forstyret.... nok ikke) men pointen er god. Hvor meget lader vi os styre af det vi læser? nu skriver jeg speciale om læring på arbejdspladsen, og læser Wengers teori om læring i praksisfællesskaber og læsningen af denne bog, har da ændret mit perspektiv på læring. Så klart vi bliver påvirket! Det er vel egentlige også diskussionen om Muhammad tegningerne går på -kan man skrive/tegne, hvad man vil uden at det har konsekvenser??? Nu er Louise (meget sjove) indlæg om oversprings handlinger jo ikke i samme størrelse, at det påvirker Fetasalget i østen, og statsministerens billede er i fare, men pointen er klar, det vi skriver i det offentlige rum påvirker andre.
På den anden side er der så modargumentet i at vi har brug for påvirkninger, tanker, inspiration, muser til at udvikle os. Hvis jeg lige går tilbage til min for tiden yndlingsteoretiker Wenger, så er vi hinandens sparing for meningsforhandling. Og hvad bedre end at finde mening i hinandens fællesskab, det er vel noget alment menneskeligt. På facebook deler vandende sig i INGEN eller HELT undskyld for Muhammad tegningerne. Hvilken lejr man ender i, er jo op til en selv, MEN vi har åbenbart brug for fællesskabet til at finde mening i så stor en konflikt/sag.
Der er den der corny Hollywood film "Pay it forward" som netop handler om, hvordan vi påvirker hinanden. Du gør noget godt for 3 mennesker og de gør det samme for 3 andre osv. osv. Verden er reddet!!
Man kan jo så argumentere, at Louises blog påvirkede mig, og jeg ved det mentale overskud, det giver at blogge lige om lidt har overskud til at gå ned og hente rundstykker (i regnvejr) til min familie, bageren tjener ekstra og er sød ved sin kone og ja.... måske løser det ikke verdens kaos, men min familie bliver i hvert fald glade for rundstykker.......
Så hvad kommer jeg frem til.... Har vi et ansvar for det vi sender ud? Ja det mener jeg faktisk vi har. Betyder det vi skal holde op, undgå enhver provokation? Nej det synes jeg ikke.
I forhold til Louises spørgsmål, om hun med hendes indlæg forstyrede min specialeskrivning, så tjaaa måske, men jeg tror faktisk, at sådan en blog og kontakt til en navnesøster i cyberspace, var lige hvad jeg havde brug for.....
Klem L.-nu på vej ud i regnen efter rundstykker...Skal I have noget med??
Herefter er diskussionen så gået på om en blog kan give den konsekvens, at læserene ledes i fordærv. Så det synes jeg så lige jeg vil bruge mit næste indlæg på at diskutere...
På den ene har vi Louise tanke om at hendes blog skulle have påvirket mig i en retning, således at mit speciale ikke bliver lavet (ja og verdens freden bliver forstyret.... nok ikke) men pointen er god. Hvor meget lader vi os styre af det vi læser? nu skriver jeg speciale om læring på arbejdspladsen, og læser Wengers teori om læring i praksisfællesskaber og læsningen af denne bog, har da ændret mit perspektiv på læring. Så klart vi bliver påvirket! Det er vel egentlige også diskussionen om Muhammad tegningerne går på -kan man skrive/tegne, hvad man vil uden at det har konsekvenser??? Nu er Louise (meget sjove) indlæg om oversprings handlinger jo ikke i samme størrelse, at det påvirker Fetasalget i østen, og statsministerens billede er i fare, men pointen er klar, det vi skriver i det offentlige rum påvirker andre.
På den anden side er der så modargumentet i at vi har brug for påvirkninger, tanker, inspiration, muser til at udvikle os. Hvis jeg lige går tilbage til min for tiden yndlingsteoretiker Wenger, så er vi hinandens sparing for meningsforhandling. Og hvad bedre end at finde mening i hinandens fællesskab, det er vel noget alment menneskeligt. På facebook deler vandende sig i INGEN eller HELT undskyld for Muhammad tegningerne. Hvilken lejr man ender i, er jo op til en selv, MEN vi har åbenbart brug for fællesskabet til at finde mening i så stor en konflikt/sag.
Der er den der corny Hollywood film "Pay it forward" som netop handler om, hvordan vi påvirker hinanden. Du gør noget godt for 3 mennesker og de gør det samme for 3 andre osv. osv. Verden er reddet!!
Man kan jo så argumentere, at Louises blog påvirkede mig, og jeg ved det mentale overskud, det giver at blogge lige om lidt har overskud til at gå ned og hente rundstykker (i regnvejr) til min familie, bageren tjener ekstra og er sød ved sin kone og ja.... måske løser det ikke verdens kaos, men min familie bliver i hvert fald glade for rundstykker.......
Så hvad kommer jeg frem til.... Har vi et ansvar for det vi sender ud? Ja det mener jeg faktisk vi har. Betyder det vi skal holde op, undgå enhver provokation? Nej det synes jeg ikke.
I forhold til Louises spørgsmål, om hun med hendes indlæg forstyrede min specialeskrivning, så tjaaa måske, men jeg tror faktisk, at sådan en blog og kontakt til en navnesøster i cyberspace, var lige hvad jeg havde brug for.....
Klem L.-nu på vej ud i regnen efter rundstykker...Skal I have noget med??
torsdag den 6. marts 2008
Oversprings handlingen der blev til en blog
Ja dette er så mit første indlæg på denne blog. Jeg kan lige så godt advare, jeg er ikke den store skribent, så bær over med stave og mange slå fejl. Det sagt, så glæder jeg mig da til at kunne tømme hjernen herinde, og det kommer nok mest til at handle om mig og mit provinsielle liv.
Først til motivationen for min blog, som skete da jeg googled "metode" og "speciale" da jeg manglede inspiration til at skrive metode. Blandt alle de forslag jeg fik dukkede Louise´s blog (indlæg fra den 19 feb. 08) op, hvor hun gennemgår 10 punkter til at udsætte sit speciale. Ja og inden der var gået 5 min havde jeg så oprettet min egen blog.
Jeg skriver pt. speciale på en overbygning til min pædagog uddannelse som hedder intet mindre end cand. mag. i læring og forandringsprocesser. Ja og hvis jeg består skal jeg så have et af de ekstra lange visitkort.
Min egen yndlingsbeskæftigelse som laver overspring i min specialeskrivning er
A) at google ALT og derved bruge 100 år på nettet i stedet for at skrive på specialet.
B) at lave det min studieveninde kalder akademisk rengøring, som går ud på at lige meget hvor rodet jeg for eget vedkommende er, kan jeg under opgaveskrivning får trang til at vise støvsugeren dele af huset, hvor den ellers aldrig kommer. Under denne katagori falder også trangen til at sætte foto i albums, sortere tøj i skabe og luge ukrudt.
C) Dr Phil får sin helt egen katagori uden nærmere forklaring
Ellers er jeg jo ret med på min navnesøsters liste for forsinkelse af speciale
Har venner der synes specialet er spild af tid, har både dyr og børn, og selv om jeg ikke er single og ret godt gift vil jeg sige specialet er med til at rokke rigeligt ved forholdet.
Og det var så dagens første og største oversprings handling og min debut som blogger.
Så tak til Louise, for ellers ville jeg jo slet ikke være bag ud idag ;)
Klem L.
Først til motivationen for min blog, som skete da jeg googled "metode" og "speciale" da jeg manglede inspiration til at skrive metode. Blandt alle de forslag jeg fik dukkede Louise´s blog (indlæg fra den 19 feb. 08) op, hvor hun gennemgår 10 punkter til at udsætte sit speciale. Ja og inden der var gået 5 min havde jeg så oprettet min egen blog.
Jeg skriver pt. speciale på en overbygning til min pædagog uddannelse som hedder intet mindre end cand. mag. i læring og forandringsprocesser. Ja og hvis jeg består skal jeg så have et af de ekstra lange visitkort.
Min egen yndlingsbeskæftigelse som laver overspring i min specialeskrivning er
A) at google ALT og derved bruge 100 år på nettet i stedet for at skrive på specialet.
B) at lave det min studieveninde kalder akademisk rengøring, som går ud på at lige meget hvor rodet jeg for eget vedkommende er, kan jeg under opgaveskrivning får trang til at vise støvsugeren dele af huset, hvor den ellers aldrig kommer. Under denne katagori falder også trangen til at sætte foto i albums, sortere tøj i skabe og luge ukrudt.
C) Dr Phil får sin helt egen katagori uden nærmere forklaring
Ellers er jeg jo ret med på min navnesøsters liste for forsinkelse af speciale
Har venner der synes specialet er spild af tid, har både dyr og børn, og selv om jeg ikke er single og ret godt gift vil jeg sige specialet er med til at rokke rigeligt ved forholdet.
Og det var så dagens første og største oversprings handling og min debut som blogger.
Så tak til Louise, for ellers ville jeg jo slet ikke være bag ud idag ;)
Klem L.
Abonner på:
Opslag (Atom)
