Se Venedig og dø

Fandt den her total morsomme side på nettet, hvor man kan lave sit eget billede om til et klassisk yearbook billede gennem tiderne. Da jeg kom frem til dette billede af mig selv, kom jeg bare sådan til at tænke på den festlige og dejlige Lone Kellermann. Hun var da en festlig dansker, som burde have en solskins pris, for at gøre Danmark et bedre sted. Samtidig kom jeg til at tænke på den dejlige sang med Lone Kellerman: Se Venedig og dø:

Se Venedig og dø
Tekst & musik: Larsen, Jønsson

Åh Luigi ja nu skriver jeg igenka’ du huske at du var min søde venda vi sad og kyssed i gondolerneog du tog mig kærligt på gajolerneKa’ du huske da du sagde jeg er dinog du sang sonater i det klare måneskinÅh, Luigi måneskinåh, Luigi se Venedig og dø.

Åh du var faneme dejlig, da du sa’ til migmå jeg godt ha’ lov at invitere digpå en middag i min pappas pizzabarog jeg sukkede og sagde hva’be’har.Og Fellini spillede på violinog du sang sonater i det klare måneskin.Åh, Luigi måneskinåh, Luigi se Venedig og dø.

Åh du var smuk som en gud og fiks på fingreneog gadelysene de flimrededa du fulgte med mig hjem til mit hotelnatportier’en sov og det var vores held.Jeg ku’ mærke skægstubbene på din kindda du sang sonater i det klare måneskin.Åh, Luigi måneskinåh, Luigi se Venedig og dø.

-Faktisk var den lavet til Kim Larsen og Gasolin, men sådan gik det ikke, de lod den gå videre. Og faktisk heldigvis for det. Lone synger den fantastisk.

Klem L. aka Kellermann

Ps: Siden hedder: http://www.yearbookyourself.com/

All I need is love

Altså det er svært at diskutere, hvad det bedste er i verden, og nu efter en dejlig dimmisionsfest med venner og familie føler jeg mig super elsket. Ikke nok med de kom og fejrede mig, men jeg fik også flotte gaver, som jo bare var en ekstra bonus.
I dag har jeg så ryddet op og sat mine nye gaver på plads, læst kortene igen og været glad. Det gav mig den tanke, at der er nogle ting her i verden som bare er med til at gøre livet sjovere, lettere, bedre og de fortjener da en top 10. Here goes:

1. Opvaskemaskinen! Det kan ikke diskuteres, eller uddybes, det er bare den bedste opfindelse ever.
2. DVD afspiller til bilen. Ikke flere unger der skriger sig gennem landet, ikke flere postmand Per sange, der skal synes i kø. Ikke flere spørgsmål om hvornår er vi der. Nej tiden i bilen kan nu gøres op i film. En spillefilm og så er vi ved bedstefar og bedstemor. Det er da en gave!!
3. Bag in box, sikken et jydefænomen. Nu er de dyre dråber kommet i pap for alvor. Nu kan man nuppe 1 glas vin til maden, også selv om manden lige tager en øl. For os jyder kan vin nu effektivt pakkes i bilen på vej over den tyske grænse. Sikken en dejlig ting.
4. Kenwood, alt i Kenwood fra røremaskine til is maskine og minhakker. For os der elsker at sylte og bage og den slags, så er disse maskiner jo ikke til at undvære. Når grøntsager skal skjules i maden for de kære små, når familien skal til kaffe, når der skal bages brød til madpakken, Kenwood er den trofaste hjælper.
5. Æbleskrælleren, som var en af de gaver jeg fik i går. Hvor er den sjov!! og så med frugt, det bliver da ikke meget bedre. Den skræller æblet mens den fjerner kernehuset og skærer æblet ud i en spiral. Det er da genialt!!!
6. Min bærbare computer, faktisk er det urimeligt at den skal med på listen, og helt at den er så langt nede, for den er jo min bedste ven og kæreste eje, men på den anden side, så er den jo mest noget, der hjælper mig, hvor de andre ting fornøjer og kommer hele familien til gode, så nu er du nævnt du kære pc-Lone
7. Ikea ikke en ting, men alting. Vores hjem er en tak til dette bolighus som har det hele, incl. hotdogs som belønning til mændene ved enden af turen. Glæder mig til du kommer hjem til nordjylland igen.
8. Mikroovnen, som jo ikke er mikro men noget med bølger, hvad skal vi med ilden, når vi har dig. Til rester, til optøning (når jeg igen har glemt det), til babymad og flasker, til natmad til havregrød... Dejlige ven.
9. Google. Hvad skulle man uden denne side, hvor man kan finde alt??? Hvad gjorde vi før?
10. Mobiltelefonen en ven og linket til vennerne...

Ja listen kunne blive ved, og der er jo så mange ting, der hjælper os i hverdagen, og de skal da have en tak.

Men som overskriften siger, er kærligheden selvfølgelig alt vi behøver, men det er nu meget rart med lidt hjælp i hverdagen

Klem L.

Du danske sommer, jeg elsker dig

skønt du så ofte har sviget mig!!!
Denne sommer er dog til stor nydelse, for jeg har jo som før nævnt færdiggjort min uddannelse, og det giver om noget andet ferietrang.
Dog vil jeg sige, at det faktisk har taget mig et stykke tid at komme hertil, hvor jeg kan nyde min ferie.
De første dage efter eksamen var jeg høj, høj på min første og eneste 12-tal, høj over at have gjort min uddannelse færdig. Glad for det hele og at min familie havde ventet på mig uden for eksamen. Det var så dejligt, og det gav en sky at svæve på de første dage.
Derefter kom der nogle dage, hvor jeg havde svært ved at koncentrere mig. Jeg åbnede med en panisk følelse min computer uden at det havde noget formål. Det var svært at være i nuet, og svært at være der hundrede procent for min familie. Mine følelser sad også noget ude på tøjet og tårer var ikke langt væk.
Jeg havde slet ikke forventet en sådan reaktion, men må nok bare erkende, at jeg har presset mig hårdt og måske lige hårdt nok i slut spurten til mit speciale.
Nu er der så gået en måned (i morgen helt præcis) og nu kan jeg slappe rigtig af, jeg nyder bare at være hjemme og nyder, at der ikke er nogle planer. Jeg gør selvfølgelig som altid og booker vores dage op med besøg små ture og ting der skal ordnes. Det er ikke altid familien kan følge med ;)
Ellers er denne sommer planlagt i Danmark, der skal besøges slotte, familie, parker, forlystelser og bare fiskes og grilles. OG JEG ELSKER DET!
Så du Danske sommer jeg ELSKER dig, og i år kan du ikke svigte mig.
Efter sommer skal jeg tumle med arbejdsløshed, jobsøgning, afslag og helt nye familierutiner med en datter, der skal starte i børnehave. Lige nu vil jeg bare nyde sommeren, min familie og vores gode dage sammen.
I morgen tager jeg og ungerne et smut med min mor til Voergaard slot til middelalder dage, mens min dejlige mand ordner ting til min lillebrors svendegilde på lørdag.
Klem og god sommer L.

Time to say goodbye

Så kom tiden hvor, vi endnu en gang måtte sige farvel til det gamle og goddag til det nye.
Denne gang var det et farvel til den dagpleje, vi har haft til begge vores børn, for nu skal vores lillepige i børnehave.
Det er sådan en tid, hvor man selvfølgelig kan argumentere, at tiden bare går og det kan ingen gøre noget ved. På den anden side, er det også som noget jeg engang hørte en film, at der er steder i livet, hvor det føles som alle døre står åbne til både fortid og fremtid.
Jeg har jo som før nævnt ikke noget arbejde, og det bevirker jo, at det ikke kun er lillepigens fremtid, som skal ændres, det er hele familien, der går mod nye tider og nye døre skal åbnes med nye udfordringer bag ved.
Det er svært lige nu at vide hvad fremtiden bringer. Vores nye børnehavebarn skal med storebror i børnehave, så hans rolle i børnehaven og i forhold til sin søster, vil også ændre sig.
Klem L.-mod nye hoisonter

Det er vores bryllupsdag idag

I anledningen af vores bryllupsdag vil jeg bringe teksten til sangen fra den udødelige og helt fantastiske sang:
Det' vores bryllupsdag i dag
Melodi: Pantelis Ginis - Tekst: Bo Bendixen
Det' vores bryllupsdag i dag, dar-dir-la-la-da-da
dem har vi haft nogle stykker af,
så fejrer vi med dans og sang,
den go' ide vi fik dengang.
Det var ikke netop den musik,
vi hørte da vi til præsten gik,og flere ting har ændret sig,
der' også ble' et lidt mer' af dig.
Men bli'r der mer' af dig bli'r der mer' til mig Didelidelidelidelej -dej -dej.
Kom dans en bryllupsdans med mig,
du' far'es lille lammesteg,og sikke du kan bevæge dig.
Der' noget jeg vil fortælle dig,
jeg si'r det ikke så tit til dig,
det falder lis som svært for mig,
men det kommer nu, det er på vej,
for lillemor jeg elsker dig,elsker dig - didelum-dej-dej,fordi jeg dig didelum-dej-dej.
Det' vores bryllupsdag i dag,dem skal vi ha' no'en flere af,
mange, mange flere af,mange, mange, mange, mange flere af.

Jamen det er da helt rammende, når man har været gift i 7 år ;)
Har i bryllupsgave fået renovering af vores gæstetoilet, eller det har jeg i hvert fald udnævnt denne renovering til at være. Det bedste er den lysekrone i total kitsch, som jeg har fået overtalt manden til at hænge op. Måske den i virkeligheden er den ægte gave ;)
For 7 år siden sad vi i svedende og dampende varme og holdt fest med alle vores venner og hele vores familie. Det var en dag for livet, men heldigvis holder kærligheden langt ud over denne dag.
Vil sige, at jeg er ret godt gift.
Så nu vil jeg sige noget til Anders; Jeg elsker dig, elsker dig didelum-dej-dej,fordi jeg dig didelum-dej-dej!
Tak for gaven, vil glæde mig til indvielsen
Klem L.

My eaky breaky heart

Uh det er en hård dag i dag, mit hjerte føles faktisk lidt bristet. Havde aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig, at jeg skulle blive en sådan mor, som ikke kan undvære sine børn. Men da jeg i går sendte min førstefødte og 6 år gamle søn på 6 dages FDF (som man jo ikke må kalde spejder uden at få slag) sommerlejr, ja så stoppede tiden næsten. I dag er jeg bare trist og depri, har lyst til at ligge i min seng og se lorte tv.
Jeg prøver at give min datter og nuværende enebarn dobbelt opmærksomhed, og har deraf leget med dukker, set samtlige elmo-film i verden (eller måske de samme to igen og igen) cyklet kvarteret rundt og kigget efter grønne ting (yndlingsfarven pt for min dejlige toårige trold). MEN lige så snart jeg jeg sidder stille ned, at savner jeg min blide søn, med det følsomme væsen.
Så alt i alt er jeg en selvmedlindende vrælende pivskid, der ikke kan sidde stille 5 min uden at savne, så det gør ondt.
Min søn plejer at sige, at han elsker mig helt op til himlen, helt ud i rummet og ind i rumvæsenets hjerte og tilbage igen, men lige nu synes det at være beskrivelsen på den længde, der er i mellem os.
På torsdag, på torsdag på torsdag.
Klem L.

If I could turn back time

Ja så gik tiden, og intet nyt blev skrevet.
Tilgengæld fik jeg bestået mit speciale og det med bravour, hvis jeg selv må sige det. Fik et dejligt 12 tal, som bare lydder så underligt i mine gamle 13-skal øre. 12 var engang mit lykketal, og i hvert fald var det et godt tal den 19/6 2008, hvor jeg blev færdig med mit speciale.
Jeg giver jer her mit oversentimentale og bu-hu flæbende forord til mit speciale:

Forord
I forhold til specialets titel vil jeg gerne knytte nogle bemærkninger. ”Hvad fanden er meningen?” hedder det, og jeg undskylder for bandeordet, men denne understregning handler om flere ting, som jeg her kort vil uddybe.
Det handler om den følelse som bredte sig, da regeringen vedtog loven om læreplaner gældende fra 2004. Loven var et tiltag fra regeringens side vedtaget for at skulle skabe opmærksomhed om og gøre op med den negative sociale arv, som vi i Danmark har rigtig svært ved at bryde. Til dette blev der udarbejdet en lov, som nedsatte seks temaer, som daginstitutionerne efterfølgende skulle beskrive, tematisere i hverdagens arbejde og slutteligt evaluere arbejdet omkring. Modtagelsen af læreplanerne var meget forskellige, alligevel synes der på BUPL[1]´ hjemmeside[2] at tegne sig et stort spørgsmål ”HVAD FANDEN ER MENINGEN med denne lov?” Er det meningen, at alt det pædagoger går og laver skal dokumenteres? Er det kontrol med pædagogernes arbejde? Hvad skal vi bruge det til? Der var mange spørgsmål og ikke mange andre svar end, at loven var vedtaget og sådan blev det. I mange institutioner fortsatte diskussionen, og arbejdet med læreplanerne var omfattende og udfordrende.
I 2007 indledte jeg et praksissamarbejde med en daginstitution, og til min store overraskelse synes der stadig at være problemer med læreplanernes bestemmelser. Læreplanerne er fint beskrevet, men der manglede en løbende opfølgninger samt dokumentation og evaluering af arbejdet. Således syntes det stadig svært at se meningen med læreplanerne.
Igennem specialet er det til stadighed kommet frem, hvor vigtigt det, er at der skal være mening med det, der laves. Derfor er mening blevet et centralt ord ikke kun i titlen på specialet men også for indholdet og mit eget arbejde med specialet.
Tak til Børnehuset[3] som har givet mig lov til at blive ved med at spøge i jeres institution, et samarbejde der udviklede sig fra et halvt til et helt år, og forhåbentligt kan gavne os begge langt ud i fremtiden.
Her skal der være en ode til Merete Wiberg, for intet mindre kan beskrive, hvor skøn en vejleder, hun er. Tak for opbakning, søde kommentarer, stærke holdninger. Mest at du har givet mig lov til at lave specialet på min måde og været katalysator for at optimere disse idéer. Det har været et stort privilegium at arbejde med dig.Specialet har fyldt i mit hoved i et år nu fra de indledende tanker til slut, og været til diskussion og plage for familie, venner, studiekammerater, og jeg har været heldig I har holdt ud. Her er disse tanker så endelig på skrift, det har været en fornøjelse og en udfordring at lave. Forhåbentlig er der mening med galskaben.
[1] Forbundet for pædagoger og klubfolk
[2] http://www.bupl.dk/web/internet.nsf/(debatkat)!readform&35
[3] Institutionen er anonymiseret

Nu er specialet så overstået, og det er jo stort. Fejrede det med et brag af en fest (selv om vi ikke er så mange) og endte hoppende i gaden (Jomfru Ane gade, for dem der ikke er lokaltkendte) og havde bællet alt for meget rødvin. Dansede med alle, der gad, og benyttede enhver lejlighed til at præsentere mig som Louise, Cand. Mag. i læring og forandringsprocesser. Et rus af en sejrsfest, hvor janteloven var sat til side.
Dagen derpå bød på de klammeste tømmermænd og et lidt andet syn på verden. Aftenen før kunne jeg gå på vandet, men denne dag, virkede det hele lidt tamt. Dunkende hovedpine, kvalme og med endnu en ny titel som var ved at gå op for mig, nemlig at jeg nu er arbejdsløs:(
Dertil kom der endnu en slags tømmermænd, den jeg vil kalde den offentlige. Det er den der total lammende hovedpine det kan give at åbne ens pc, og se hele den forrige aften på facebook. Pyyyhhhh det var ikke rart.
Så nu er jeg total håbløs og uden fremtid. Har ingen job og kunne grimme referencer på facebook....
Så nu ville jeg gerne skrue tiden lidt tilbage til da jeg var specialestuderende uden en blakket fortid på facebook.
Jeg skriver igen... for som arbejdsløs har jeg tid nok ;)
Klem L.

I Believe I Can Fly

Ja det bliver lige en kort update i dag, for i går skulle jeg lige ud i køkkenet og smøre madpakke og ja da jeg så var færdig skulle jeg lige have en håndfuld vingummier og ind og se ugly betty. Og derefter laver jeg så et flyvende hop hen over min datters løbehjul, som af for mig ukendte årsager stod midt i køkkenet. Jeg lander oven i løbehjul og gider derefter ind i vores strygebræt og videre ind i vægen. Ok der må gerne grines... Eftersom manden min var på aftenvagt var jeg helt alene, med de sovende unger ovenpå, og måtte fælde en ensom tåre for det gjorde (indsæt edder og forbandelser efter smag) godt nok ondt.
Af skader har jeg pådraget mig skrammede knæ, en øm pegefinger, en forstuet storetå og som prikken over i´et en bule midt i panden.
Ja jeg indrømmer det jeg er en FUMP, en motorisk udfordret og tyngdekraft hæmmet kvinde, jeg har nada koordination over min krop, og det kræver ind i mellem sine ofre. MEN af en der er så begrænset i sine bevægelser, har jeg og mirakuløst aldrig (7,9,13) pådraget mig alvorlige skader.
Nå men nu ligger jeg så i sofaen med en tå af anseelig størrelse og en bule i panden, og ja føler mig lidt dum og tænker det sq kun er mig der kan lave et sådan stunt.
Hilsen den skrammede L.

Love is what they'll get when they break up and join in Spleen United

Er du klar over hvor gammel sådan en studerende husmor på 31.000 år kan blive efter en forårsfest?? Faktisk ret træt, for eksempel burde jeg lige nu enten lave tomatsuppe (min søns livret) og ikke sidde her i min sofa, mens Pippi drøner af sted på tv og skrive blog. MEN ak det er det eneste min krop kan holde til. Så lige om lidt tager vi bilen og kører til vidundret for tømmermænd, nemmerli restaurant den gyldne måge. Hvor saltindholdet i maden er tilpas højt og colaen tilpas kold for min trætte krop.
Nu lyder det jo rimelig trist, men det er jo faktisk kun fordi det var så usandsynligt sjovt i går. I 11. time lykkedes det mig nemlig at få billetter til universitets forårsfest, hvor Spleen United var hovednavn. Det kunne jeg ikke overse, er stor fan af Spleen United, som bare går rent ind med deres fede rytmer og gode tekster. Så fik trukket mormor op til børnepasning og fik fat i 4 billetter til migselv, manden, lillebroderen og hans bedste ven. Havde lidt blandende forventninger til festen, på den ene side glædede jeg mig usigeligt til at komme lidt op fra støvede bøger og ud i andre forsamlinger med andre end ungerne. På den anden side er jeg jo så og sige ikke prototypen på en studerende, og jeg var ikke sikker på, hvordan festen lige skulle gå. Det hele gik dog over, da vi til festen så skiltet med:" Gammel nar-bar" som var pyntet med slogans som "da jeg gik på AAU var der ikke farvefjernsyn" og "Da jeg gik på AAU havde vi sodastreams" Ja så kunne jeg jo kun føle mig hjemme, og vi bestilte straks en hel flok fadbamser. Herefter flød fadøllen så som en let strøm igennem opvarmningsband (5 unge fyrer og en toplækker sangerinde i hotpants og fed stemme) og derefter lige ind i Spleen united. Hold fast!!! hvor var de gode, kan slet ikke forstå hvorfor de ikke udelukkende har udgivet live albums, for hvor kunne de godt nok sætte gang i festen. Tror næsten ikke jeg kan nøjes med deres album længere, for mit anlæg kan simpelthen ikke spille højt nok, og netop faktoren med den høje lyd var bare prikken over i´et, for musikken flød rundt i lokalet og ind i kroppen og fik det til at være en af de bedste og mest nærværende koncerter jeg har været til.
MEN i dag skal der så betales for fadøl, sene nattetimer, høje støvler og flere fadøl. Og det må en gang pomfritter så afhjælpe en smule.....
Klem L.

Så gik der tid med det......

Lige pludselig er tiden bare gået, og her hjemme er det som om den har stået lidt stille. Vi har nemlig været uden internet i 14 dage, da vi skulle skifte udbyder, og sådan noget åbenbart IKKE skal gå let og gnidningsfrit Først startede den gamle udbyder med at lukke for forbindelsen 2 dage før aftalt og derefter var der problemer med den nye forbindelse. I første omgang var meldingen, at det ikke ville blive et problem, for forbindelsen stod nærmest og trippede lige uden for vores dør, og vi skulle bare liiiiiige vente på deres tekniske grej, som var på vej, men det lod selvfølgelig vente på sig. Da det så kom, ja så virkede det naturligvis ikke, helt som Murphys lov, alt hvad kan gå galt gik galt. 51 timers ringen i telefon (mest venten i kø) og roden med teknik og sære indsti linger i computeren, måtte manden min give op. Han er nu ellers meget snild til det med dissen her computere, men det her kunne ikke lykkedes.
Det værste var, at min hjerne simpelthen ikke kunne tænke uden om internet, tænkte konstant "det mailer jeg lige" "dt kan jeg lige se på gooogle". Det var helt som at tage ilden fra urmennesket, nu var man lige blevet vandt til at spise maden varm, og så pludselig sad man der med råt kød og ikke lige kunne se, hvad man så skulle gøre. Bare sådan en lille ting som en telefonbog, det ejer vi simpelthen ikke. Måtte i panik gå på biblioteket for at sende et dokument til min vejleder, og stod der og måtte spørge hvordan jeg kunne få adgang til en computer. Jamen, sagde den søde bibliotekar, du skal bare booke en tid! Jo tak men det kunne jeg selvfølgelig ikke finde ud af. Heldigvis synes panikken i mit ansigt at få den søde dame til at yde en lille første hjælp, og jeg fik helt uautoriseret lov til at maile fra den computer, man booker tid på. Måske lignede jeg en internet-junkie, der måtte have et fix.
Ugerne efter har jeg så måtte tage på universitet for at få det fix, sad bare og solede mig i det grå lys bag skærmen og slog telefonnumre op, tjekkede netbaby, tjekkede mail, skrev på facebook og hvad der nu skulle til, for min puls igen kom ned på et ikke så stresskritisk niveau.
Og så pludselig er den her igen, den dejlige forbindelse, og livet går sin gang igen.
Er sikker på mine bedsteforældre samstemmende ville mene, at det er sundt at undvære, og sige sætninger som " ´ja det havde vi jo ikke førhen" eller "så må du jo sende det med den fysiske post" osv. osv. Jeg vil dog ikke håbe jeg i lang lang tid skal finde ud af, hvad man gjorde førhen, for min hjerne kan simpelthen ikke forstå at undvære den gyldne linje til cyberspace.
BUT NOW I`M BACK FROM OUTERSPACE
og nu bliver jeg lidt
L.

I get by with a little help from my friends

Pyh en hård weekend, har bare knoklet derud af med speciale. Ja fik mig da også denne blog og fik da set min familie. MEN har faktisk været rigtig flittig. Jeg skal nemlig ud og lave interviews til mit speciale, og det har jeg ikke prøvet før. Jeg har jo en pædagogisk baggrund, og der har jeg ikke lavet egen empiri. Nu læser jeg så en cand mag overbygning, og mangler de fleste almene akademiske discipliner
Så nu må jeg springe ud som interviewer og ikke som Oprah eller Clemens fra Dr2, som ellers er fine journalistiske forbilleder, men ud fra grundbogs-biblen "Interview" af Steinar Kvale. Den har jeg så tygget mig igennem her i weekenden, og lavet mig de vildeste didaktiske overvejelser, og beskrevet alt fra etik til måden jeg vil optage på. De rigtige interviews skal laves på torsdag og fredag, men i dag kom så af to hold, i alt 4 gode veninder, som uden betænkning havde sagt ja til at øve interviewene igennem med mig. Alle havde forberedt sig, og var klar til at fortolke mine spørgsmål i mange retninger, således at jeg kan få mig et overblik over, hvad der venter mig, når det for alvor går løs.
Føler mig træt hertil aften, men også glad! -Glad fordi det gik rigtig godt med interviewene. Jeg føler mig også varm, varm om hjertet over så søde veninder, som gider komme i deres fritid trods de alle har småbørn, fuldtid, hus og have at se til. Alligevel kom de alle i dag og hjalp mig.
Så jeg er heldig, glad og meget træt her til aften.
Tak søde piger....
Klem L.

Pay it forward

Ja nu bliver andet indlæg i min blog så en smule lommefilosofisk. For min blog startede jo som en direkte konsekvens af Louise´blog, og derefter blev det til min egen blog og min egen overspringshandling.
Herefter er diskussionen så gået på om en blog kan give den konsekvens, at læserene ledes i fordærv. Så det synes jeg så lige jeg vil bruge mit næste indlæg på at diskutere...

På den ene har vi Louise tanke om at hendes blog skulle have påvirket mig i en retning, således at mit speciale ikke bliver lavet (ja og verdens freden bliver forstyret.... nok ikke) men pointen er god. Hvor meget lader vi os styre af det vi læser? nu skriver jeg speciale om læring på arbejdspladsen, og læser Wengers teori om læring i praksisfællesskaber og læsningen af denne bog, har da ændret mit perspektiv på læring. Så klart vi bliver påvirket! Det er vel egentlige også diskussionen om Muhammad tegningerne går på -kan man skrive/tegne, hvad man vil uden at det har konsekvenser??? Nu er Louise (meget sjove) indlæg om oversprings handlinger jo ikke i samme størrelse, at det påvirker Fetasalget i østen, og statsministerens billede er i fare, men pointen er klar, det vi skriver i det offentlige rum påvirker andre.

På den anden side er der så modargumentet i at vi har brug for påvirkninger, tanker, inspiration, muser til at udvikle os. Hvis jeg lige går tilbage til min for tiden yndlingsteoretiker Wenger, så er vi hinandens sparing for meningsforhandling. Og hvad bedre end at finde mening i hinandens fællesskab, det er vel noget alment menneskeligt. På facebook deler vandende sig i INGEN eller HELT undskyld for Muhammad tegningerne. Hvilken lejr man ender i, er jo op til en selv, MEN vi har åbenbart brug for fællesskabet til at finde mening i så stor en konflikt/sag.
Der er den der corny Hollywood film "Pay it forward" som netop handler om, hvordan vi påvirker hinanden. Du gør noget godt for 3 mennesker og de gør det samme for 3 andre osv. osv. Verden er reddet!!
Man kan jo så argumentere, at Louises blog påvirkede mig, og jeg ved det mentale overskud, det giver at blogge lige om lidt har overskud til at gå ned og hente rundstykker (i regnvejr) til min familie, bageren tjener ekstra og er sød ved sin kone og ja.... måske løser det ikke verdens kaos, men min familie bliver i hvert fald glade for rundstykker.......

Så hvad kommer jeg frem til.... Har vi et ansvar for det vi sender ud? Ja det mener jeg faktisk vi har. Betyder det vi skal holde op, undgå enhver provokation? Nej det synes jeg ikke.

I forhold til Louises spørgsmål, om hun med hendes indlæg forstyrede min specialeskrivning, så tjaaa måske, men jeg tror faktisk, at sådan en blog og kontakt til en navnesøster i cyberspace, var lige hvad jeg havde brug for.....

Klem L.-nu på vej ud i regnen efter rundstykker...Skal I have noget med??

Oversprings handlingen der blev til en blog

Ja dette er så mit første indlæg på denne blog. Jeg kan lige så godt advare, jeg er ikke den store skribent, så bær over med stave og mange slå fejl. Det sagt, så glæder jeg mig da til at kunne tømme hjernen herinde, og det kommer nok mest til at handle om mig og mit provinsielle liv.

Først til motivationen for min blog, som skete da jeg googled "metode" og "speciale" da jeg manglede inspiration til at skrive metode. Blandt alle de forslag jeg fik dukkede Louise´s blog (indlæg fra den 19 feb. 08) op, hvor hun gennemgår 10 punkter til at udsætte sit speciale. Ja og inden der var gået 5 min havde jeg så oprettet min egen blog.

Jeg skriver pt. speciale på en overbygning til min pædagog uddannelse som hedder intet mindre end cand. mag. i læring og forandringsprocesser. Ja og hvis jeg består skal jeg så have et af de ekstra lange visitkort.

Min egen yndlingsbeskæftigelse som laver overspring i min specialeskrivning er
A) at google ALT og derved bruge 100 år på nettet i stedet for at skrive på specialet.
B) at lave det min studieveninde kalder akademisk rengøring, som går ud på at lige meget hvor rodet jeg for eget vedkommende er, kan jeg under opgaveskrivning får trang til at vise støvsugeren dele af huset, hvor den ellers aldrig kommer. Under denne katagori falder også trangen til at sætte foto i albums, sortere tøj i skabe og luge ukrudt.
C) Dr Phil får sin helt egen katagori uden nærmere forklaring

Ellers er jeg jo ret med på min navnesøsters liste for forsinkelse af speciale
Har venner der synes specialet er spild af tid, har både dyr og børn, og selv om jeg ikke er single og ret godt gift vil jeg sige specialet er med til at rokke rigeligt ved forholdet.

Og det var så dagens første og største oversprings handling og min debut som blogger.
Så tak til Louise, for ellers ville jeg jo slet ikke være bag ud idag ;)

Klem L.