Ja det bliver lige en kort update i dag, for i går skulle jeg lige ud i køkkenet og smøre madpakke og ja da jeg så var færdig skulle jeg lige have en håndfuld vingummier og ind og se ugly betty. Og derefter laver jeg så et flyvende hop hen over min datters løbehjul, som af for mig ukendte årsager stod midt i køkkenet. Jeg lander oven i løbehjul og gider derefter ind i vores strygebræt og videre ind i vægen. Ok der må gerne grines... Eftersom manden min var på aftenvagt var jeg helt alene, med de sovende unger ovenpå, og måtte fælde en ensom tåre for det gjorde (indsæt edder og forbandelser efter smag) godt nok ondt.
Af skader har jeg pådraget mig skrammede knæ, en øm pegefinger, en forstuet storetå og som prikken over i´et en bule midt i panden.
Ja jeg indrømmer det jeg er en FUMP, en motorisk udfordret og tyngdekraft hæmmet kvinde, jeg har nada koordination over min krop, og det kræver ind i mellem sine ofre. MEN af en der er så begrænset i sine bevægelser, har jeg og mirakuløst aldrig (7,9,13) pådraget mig alvorlige skader.
Nå men nu ligger jeg så i sofaen med en tå af anseelig størrelse og en bule i panden, og ja føler mig lidt dum og tænker det sq kun er mig der kan lave et sådan stunt.
Hilsen den skrammede L.
onsdag den 23. april 2008
søndag den 13. april 2008
Love is what they'll get when they break up and join in Spleen United
Er du klar over hvor gammel sådan en studerende husmor på 31.000 år kan blive efter en forårsfest?? Faktisk ret træt, for eksempel burde jeg lige nu enten lave tomatsuppe (min søns livret) og ikke sidde her i min sofa, mens Pippi drøner af sted på tv og skrive blog. MEN ak det er det eneste min krop kan holde til. Så lige om lidt tager vi bilen og kører til vidundret for tømmermænd, nemmerli restaurant den gyldne måge. Hvor saltindholdet i maden er tilpas højt og colaen tilpas kold for min trætte krop.
Nu lyder det jo rimelig trist, men det er jo faktisk kun fordi det var så usandsynligt sjovt i går. I 11. time lykkedes det mig nemlig at få billetter til universitets forårsfest, hvor Spleen United var hovednavn. Det kunne jeg ikke overse, er stor fan af Spleen United, som bare går rent ind med deres fede rytmer og gode tekster. Så fik trukket mormor op til børnepasning og fik fat i 4 billetter til migselv, manden, lillebroderen og hans bedste ven. Havde lidt blandende forventninger til festen, på den ene side glædede jeg mig usigeligt til at komme lidt op fra støvede bøger og ud i andre forsamlinger med andre end ungerne. På den anden side er jeg jo så og sige ikke prototypen på en studerende, og jeg var ikke sikker på, hvordan festen lige skulle gå. Det hele gik dog over, da vi til festen så skiltet med:" Gammel nar-bar" som var pyntet med slogans som "da jeg gik på AAU var der ikke farvefjernsyn" og "Da jeg gik på AAU havde vi sodastreams" Ja så kunne jeg jo kun føle mig hjemme, og vi bestilte straks en hel flok fadbamser. Herefter flød fadøllen så som en let strøm igennem opvarmningsband (5 unge fyrer og en toplækker sangerinde i hotpants og fed stemme) og derefter lige ind i Spleen united. Hold fast!!! hvor var de gode, kan slet ikke forstå hvorfor de ikke udelukkende har udgivet live albums, for hvor kunne de godt nok sætte gang i festen. Tror næsten ikke jeg kan nøjes med deres album længere, for mit anlæg kan simpelthen ikke spille højt nok, og netop faktoren med den høje lyd var bare prikken over i´et, for musikken flød rundt i lokalet og ind i kroppen og fik det til at være en af de bedste og mest nærværende koncerter jeg har været til.
MEN i dag skal der så betales for fadøl, sene nattetimer, høje støvler og flere fadøl. Og det må en gang pomfritter så afhjælpe en smule.....
Klem L.
Nu lyder det jo rimelig trist, men det er jo faktisk kun fordi det var så usandsynligt sjovt i går. I 11. time lykkedes det mig nemlig at få billetter til universitets forårsfest, hvor Spleen United var hovednavn. Det kunne jeg ikke overse, er stor fan af Spleen United, som bare går rent ind med deres fede rytmer og gode tekster. Så fik trukket mormor op til børnepasning og fik fat i 4 billetter til migselv, manden, lillebroderen og hans bedste ven. Havde lidt blandende forventninger til festen, på den ene side glædede jeg mig usigeligt til at komme lidt op fra støvede bøger og ud i andre forsamlinger med andre end ungerne. På den anden side er jeg jo så og sige ikke prototypen på en studerende, og jeg var ikke sikker på, hvordan festen lige skulle gå. Det hele gik dog over, da vi til festen så skiltet med:" Gammel nar-bar" som var pyntet med slogans som "da jeg gik på AAU var der ikke farvefjernsyn" og "Da jeg gik på AAU havde vi sodastreams" Ja så kunne jeg jo kun føle mig hjemme, og vi bestilte straks en hel flok fadbamser. Herefter flød fadøllen så som en let strøm igennem opvarmningsband (5 unge fyrer og en toplækker sangerinde i hotpants og fed stemme) og derefter lige ind i Spleen united. Hold fast!!! hvor var de gode, kan slet ikke forstå hvorfor de ikke udelukkende har udgivet live albums, for hvor kunne de godt nok sætte gang i festen. Tror næsten ikke jeg kan nøjes med deres album længere, for mit anlæg kan simpelthen ikke spille højt nok, og netop faktoren med den høje lyd var bare prikken over i´et, for musikken flød rundt i lokalet og ind i kroppen og fik det til at være en af de bedste og mest nærværende koncerter jeg har været til.
MEN i dag skal der så betales for fadøl, sene nattetimer, høje støvler og flere fadøl. Og det må en gang pomfritter så afhjælpe en smule.....
Klem L.
mandag den 7. april 2008
Så gik der tid med det......
Lige pludselig er tiden bare gået, og her hjemme er det som om den har stået lidt stille. Vi har nemlig været uden internet i 14 dage, da vi skulle skifte udbyder, og sådan noget åbenbart IKKE skal gå let og gnidningsfrit Først startede den gamle udbyder med at lukke for forbindelsen 2 dage før aftalt og derefter var der problemer med den nye forbindelse. I første omgang var meldingen, at det ikke ville blive et problem, for forbindelsen stod nærmest og trippede lige uden for vores dør, og vi skulle bare liiiiiige vente på deres tekniske grej, som var på vej, men det lod selvfølgelig vente på sig. Da det så kom, ja så virkede det naturligvis ikke, helt som Murphys lov, alt hvad kan gå galt gik galt. 51 timers ringen i telefon (mest venten i kø) og roden med teknik og sære indsti linger i computeren, måtte manden min give op. Han er nu ellers meget snild til det med dissen her computere, men det her kunne ikke lykkedes.
Det værste var, at min hjerne simpelthen ikke kunne tænke uden om internet, tænkte konstant "det mailer jeg lige" "dt kan jeg lige se på gooogle". Det var helt som at tage ilden fra urmennesket, nu var man lige blevet vandt til at spise maden varm, og så pludselig sad man der med råt kød og ikke lige kunne se, hvad man så skulle gøre. Bare sådan en lille ting som en telefonbog, det ejer vi simpelthen ikke. Måtte i panik gå på biblioteket for at sende et dokument til min vejleder, og stod der og måtte spørge hvordan jeg kunne få adgang til en computer. Jamen, sagde den søde bibliotekar, du skal bare booke en tid! Jo tak men det kunne jeg selvfølgelig ikke finde ud af. Heldigvis synes panikken i mit ansigt at få den søde dame til at yde en lille første hjælp, og jeg fik helt uautoriseret lov til at maile fra den computer, man booker tid på. Måske lignede jeg en internet-junkie, der måtte have et fix.
Ugerne efter har jeg så måtte tage på universitet for at få det fix, sad bare og solede mig i det grå lys bag skærmen og slog telefonnumre op, tjekkede netbaby, tjekkede mail, skrev på facebook og hvad der nu skulle til, for min puls igen kom ned på et ikke så stresskritisk niveau.
Og så pludselig er den her igen, den dejlige forbindelse, og livet går sin gang igen.
Er sikker på mine bedsteforældre samstemmende ville mene, at det er sundt at undvære, og sige sætninger som " ´ja det havde vi jo ikke førhen" eller "så må du jo sende det med den fysiske post" osv. osv. Jeg vil dog ikke håbe jeg i lang lang tid skal finde ud af, hvad man gjorde førhen, for min hjerne kan simpelthen ikke forstå at undvære den gyldne linje til cyberspace.
BUT NOW I`M BACK FROM OUTERSPACE
og nu bliver jeg lidt
L.
Det værste var, at min hjerne simpelthen ikke kunne tænke uden om internet, tænkte konstant "det mailer jeg lige" "dt kan jeg lige se på gooogle". Det var helt som at tage ilden fra urmennesket, nu var man lige blevet vandt til at spise maden varm, og så pludselig sad man der med råt kød og ikke lige kunne se, hvad man så skulle gøre. Bare sådan en lille ting som en telefonbog, det ejer vi simpelthen ikke. Måtte i panik gå på biblioteket for at sende et dokument til min vejleder, og stod der og måtte spørge hvordan jeg kunne få adgang til en computer. Jamen, sagde den søde bibliotekar, du skal bare booke en tid! Jo tak men det kunne jeg selvfølgelig ikke finde ud af. Heldigvis synes panikken i mit ansigt at få den søde dame til at yde en lille første hjælp, og jeg fik helt uautoriseret lov til at maile fra den computer, man booker tid på. Måske lignede jeg en internet-junkie, der måtte have et fix.
Ugerne efter har jeg så måtte tage på universitet for at få det fix, sad bare og solede mig i det grå lys bag skærmen og slog telefonnumre op, tjekkede netbaby, tjekkede mail, skrev på facebook og hvad der nu skulle til, for min puls igen kom ned på et ikke så stresskritisk niveau.
Og så pludselig er den her igen, den dejlige forbindelse, og livet går sin gang igen.
Er sikker på mine bedsteforældre samstemmende ville mene, at det er sundt at undvære, og sige sætninger som " ´ja det havde vi jo ikke førhen" eller "så må du jo sende det med den fysiske post" osv. osv. Jeg vil dog ikke håbe jeg i lang lang tid skal finde ud af, hvad man gjorde førhen, for min hjerne kan simpelthen ikke forstå at undvære den gyldne linje til cyberspace.
BUT NOW I`M BACK FROM OUTERSPACE
og nu bliver jeg lidt
L.
Abonner på:
Opslag (Atom)
