If I could turn back time

Ja så gik tiden, og intet nyt blev skrevet.
Tilgengæld fik jeg bestået mit speciale og det med bravour, hvis jeg selv må sige det. Fik et dejligt 12 tal, som bare lydder så underligt i mine gamle 13-skal øre. 12 var engang mit lykketal, og i hvert fald var det et godt tal den 19/6 2008, hvor jeg blev færdig med mit speciale.
Jeg giver jer her mit oversentimentale og bu-hu flæbende forord til mit speciale:

Forord
I forhold til specialets titel vil jeg gerne knytte nogle bemærkninger. ”Hvad fanden er meningen?” hedder det, og jeg undskylder for bandeordet, men denne understregning handler om flere ting, som jeg her kort vil uddybe.
Det handler om den følelse som bredte sig, da regeringen vedtog loven om læreplaner gældende fra 2004. Loven var et tiltag fra regeringens side vedtaget for at skulle skabe opmærksomhed om og gøre op med den negative sociale arv, som vi i Danmark har rigtig svært ved at bryde. Til dette blev der udarbejdet en lov, som nedsatte seks temaer, som daginstitutionerne efterfølgende skulle beskrive, tematisere i hverdagens arbejde og slutteligt evaluere arbejdet omkring. Modtagelsen af læreplanerne var meget forskellige, alligevel synes der på BUPL[1]´ hjemmeside[2] at tegne sig et stort spørgsmål ”HVAD FANDEN ER MENINGEN med denne lov?” Er det meningen, at alt det pædagoger går og laver skal dokumenteres? Er det kontrol med pædagogernes arbejde? Hvad skal vi bruge det til? Der var mange spørgsmål og ikke mange andre svar end, at loven var vedtaget og sådan blev det. I mange institutioner fortsatte diskussionen, og arbejdet med læreplanerne var omfattende og udfordrende.
I 2007 indledte jeg et praksissamarbejde med en daginstitution, og til min store overraskelse synes der stadig at være problemer med læreplanernes bestemmelser. Læreplanerne er fint beskrevet, men der manglede en løbende opfølgninger samt dokumentation og evaluering af arbejdet. Således syntes det stadig svært at se meningen med læreplanerne.
Igennem specialet er det til stadighed kommet frem, hvor vigtigt det, er at der skal være mening med det, der laves. Derfor er mening blevet et centralt ord ikke kun i titlen på specialet men også for indholdet og mit eget arbejde med specialet.
Tak til Børnehuset[3] som har givet mig lov til at blive ved med at spøge i jeres institution, et samarbejde der udviklede sig fra et halvt til et helt år, og forhåbentligt kan gavne os begge langt ud i fremtiden.
Her skal der være en ode til Merete Wiberg, for intet mindre kan beskrive, hvor skøn en vejleder, hun er. Tak for opbakning, søde kommentarer, stærke holdninger. Mest at du har givet mig lov til at lave specialet på min måde og været katalysator for at optimere disse idéer. Det har været et stort privilegium at arbejde med dig.Specialet har fyldt i mit hoved i et år nu fra de indledende tanker til slut, og været til diskussion og plage for familie, venner, studiekammerater, og jeg har været heldig I har holdt ud. Her er disse tanker så endelig på skrift, det har været en fornøjelse og en udfordring at lave. Forhåbentlig er der mening med galskaben.
[1] Forbundet for pædagoger og klubfolk
[2] http://www.bupl.dk/web/internet.nsf/(debatkat)!readform&35
[3] Institutionen er anonymiseret

Nu er specialet så overstået, og det er jo stort. Fejrede det med et brag af en fest (selv om vi ikke er så mange) og endte hoppende i gaden (Jomfru Ane gade, for dem der ikke er lokaltkendte) og havde bællet alt for meget rødvin. Dansede med alle, der gad, og benyttede enhver lejlighed til at præsentere mig som Louise, Cand. Mag. i læring og forandringsprocesser. Et rus af en sejrsfest, hvor janteloven var sat til side.
Dagen derpå bød på de klammeste tømmermænd og et lidt andet syn på verden. Aftenen før kunne jeg gå på vandet, men denne dag, virkede det hele lidt tamt. Dunkende hovedpine, kvalme og med endnu en ny titel som var ved at gå op for mig, nemlig at jeg nu er arbejdsløs:(
Dertil kom der endnu en slags tømmermænd, den jeg vil kalde den offentlige. Det er den der total lammende hovedpine det kan give at åbne ens pc, og se hele den forrige aften på facebook. Pyyyhhhh det var ikke rart.
Så nu er jeg total håbløs og uden fremtid. Har ingen job og kunne grimme referencer på facebook....
Så nu ville jeg gerne skrue tiden lidt tilbage til da jeg var specialestuderende uden en blakket fortid på facebook.
Jeg skriver igen... for som arbejdsløs har jeg tid nok ;)
Klem L.